Vælg den rette rengøringsvogn

Der findes et bredt udvalg af forskellige rengøringsvogne og det kan derfor være svært at vide hvilken løsning der er den rette. Der findes både de helt store rengøringsvogne som er komplette med spande og gulvvaskesystem, men man kan også finde de mindre som kun kan anvendes til gulvvask – de såkaldte “gulvvaskevogne”.

Bedre ergonomi med rengøringsvogne

Mange rengøringsopgaver er mere omfattende end blot at vaske gulvet. Her vil man skulle bruge et stort udvalg af forskellige rekvisitter til rengøring, som vil betyde at der skal slæbes og løftes en masse gange frem og tilbage i løbet af en dag.

Derfor er hele ideen bag rengøringsvognen at man skal undgå en masse tunge løft og derved få en bedre ergonomisk løsning, da vognen blot skal skubbes. Med en rengøringsvogn har man alt sit rengøringsudstyr samlet et sted, som gør det ikke kun mere ergonomisk, men også tidsbesparende, opvejet med at skulle gå frem og tilbage for at hente de rengøringsartikler man mangler til den pågældende opgave.

Stort udvalg af rengøringsvogne

Rengøringsvogne findes i mange varianter og kvaliteter. Blandt andet er der stor forskel på fremstillingen af rengøringsvognene, som både findes med stel af plast eller stål. Vælger man en rengøringsvogn i plast, vil den som oftest være en anelse billigere end en i stål. Ulempen ved mange billige modeller i plast, er at de som regel er meget lave og uden justerbart håndtag, som gør at de ikke er særlig ergonomiske. Vælger man i stedet en rengøringsvogn i stål, vil den være lidt dyrere, men til gengæld vil den også have en god højde, og et justerbart håndtag, som gør det muligt for flere brugere at anvende vognen, uden problemer.

Vognen kan som regel samles og opbygges efter behov, så man får en rengøringsvogn, som er designet og passer præcis til de krav man stiller til en rengøringsvogn. Herunder kan man blandt andet få opbygget sin vogn efter det gulvvaskesystem man bruger, så man får den korrekte gulvspand til sin rengøringsvogn.

En komplet rengøringsvogn

Rigtig mange forhandlere af rengøringsartikler kan tilbyde en komplet rengøringsvogn, med både mopper, fremfører, skaft, og spande i forskellige størrelser, til blandt andet opbevaring af klude og kemi. Her vil det eneste man skal tilkøbe til sin rengøringsvogn, være de rengøringsartikler man skal bruge til at udføre rengøringsopgaverne med.

Med en komplet rengøringsvogn vil det være muligt at udføre en fuld rengøring med undtagelse af støvsugning. Samtidig vil der være plads til at man både kan opbevare sine våde og tørre microfiberklude, sin kemi eksempelvis toiletrens og kalkfjerner, samt have en rulle med affaldssække liggende, så de er klar til udskiftning, når den der sidder monteret på rengøringsvognen er ved at være fyldt.

Vælg en rengøringsvogn der passer til rengøringsrummet

Når man skal ud og investere i en rengøringsvogn er det vigtigt at man tager højde for den størrelse som rengøringsrummet har. Herunder er det også vigtigt at være bevidst om døråbningen ind til rummet. Selvom rengøringsrummet er stort, så kan døråbningen være for smal til at man kan køre en stor rengøringsvogn derind. Det kan derfor anbefales at man måler op og finder ud af hvor stor en rengøringsvogn man har plads til.

De mest brugte gulvvaskesystemer

Der er overordnet tre gulvvaskesystemer som man kan gøre brug af. Hvilket system man skal vælge, kommer an på hvilken gulvtype man skal rengøre, hvor beskidt gulvet er og hvor ofte det skal rengøres. Til sin rengøringsvogn kan man derfor få den type gulvspand, som passer til netop det gulvvaskesystem man ønsker at gøre brug af.

Fugtmopning

Mange professionelle rengøringsselskaber anvender dette gulvvaskesystem, da det er er både effektivt og ekstra hygiejnisk. Gulvvask med forfugtede mopper fungere ved at man inden gulvvasken forfugter et antal mopper, som man skifter i løbet af gulvvasken. Når man har vasket gulvet tilstrækkeligt længe med en moppe, og den er blevet tør, udskiftes den med en ny moppe, som er frisk og fugtig. Derved får man en hurtigere gulvvask, som samtidig giver et flot resultat.

Fugtmopning er især velegnet til rengøring af trægulve. Trægulve kan ikke tåle for meget vand, da de derved vil suge det til sig, hvilket vil få gulvet til at rejse sig. Hvis man har et gulv som ikke er særlig beskidt, men som skal rengøres hver dag, kan fugtmopning også være en god løsning til den daglige rengøring af gulvene.

Video: Klargøring og vasketeknik ved fugtmopning

Kop/drypsystem

Kop/drypsystemet fungere ved at man har to mopper, en der er våd og en der er tør. Den våde moppe som er blevet gennemvædet i en blanding af vand og gulvsæbe, køres henover gulvet, til det hele er godt indvædet i vand. Efterfølgende anvender man den tørre moppe til at tørre alt det beskidte vand op med.

Pressesystem

Med pressesystemet skal man bruge to spande, en med rent vand og en til at vride moppen i, når den har været brugt på gulvet. På den måde fjerner man det værste skidt og snavs fra moppen, inden man igen dypper sin moppe i spanden med det rene vand. Pressesystemet kan med fordel anvendes til den daglige rengøring af gulve.

Få råd og vejledning

Generelt kan det være svært at vide hvilken rengøringsvogn der er den bedste løsning. Udvalget af rengøringsvogne er stort og der findes mange tilvalgsmuligheder. Her er de mange rengøringsgrossister på markedet gode til både at råde og vejlede, så man er sikret den helt rigtige løsning til en rengøringsvogn der passer til de behov man har.